Når uret siger Fredag, er der mange, der er enige om, hvad de skal. De skal samle nogle venner, og så skal der anskaffes en masse alkohol. Men hvad er det, procenterne gør så godt, når man skal være sammen med venner? Jeg er taget i byen med nogle af Aarhus’ unge for at se og høre, hvad de mener, alkohol kan.
Af Oliver Gohr
Jeg står og venter på Klostertorv. Der ville være helt mørkt, hvis det ikke havde været for gadelamperne og de stadigt åbne barers lys. Klokken er 23. Jeg skulle være mødtes med en gruppe venner fra Aarhus. De skal i byen og har givet mig lov til at komme med. En af vennerne, der hedder Freja, skriver, at vennerne er meget fulde, og at de ikke nåede bussen, så de er forsinkede. Ventetiden bruger jeg på at se en tendens i nattelivet. De fleste unge går i grupper og er tydeligt berusede. De er glade, og de er sammen. Jeg kan mærke, at jeg selv føler mig lidt akavet. Personligt føler jeg mig mere selvsikker med alkohol i kroppen.
Et møde med gode venner og en omvej
Kl.23:26 ankommer vennerne til Klostertorv, og jeg finder dem ved, at Freja får en af drengene til at smide begge hænder op i vejret. Det ser ikke ud til at være et stort problem at få ham til det. Det, jeg møder i det mørke Aarhus, er en gruppe, der virker som om, at de har været venner meget længe. Snakken går fremragende, og de laver sjov med hinanden på kryds og tværs. Nu kan turen fortsætte mod en af barerne, hvor gruppen under 20 år kan komme ind. Men så nemt skal det ikke være. ”Vi skal over og frelses af de der præster” lyder det fra en af drengene. ”Årh ja vi skal, men vi lovede dem jo sidste weekend, at vi ville øve trosbekendelsen” stemmer en anden i. De fire drenge er meget enige om, at de altså skal ”frelses” af de såkaldte præster, inden de kan tage i byen og går derfor midt i Aarhus’ gader og nærmest råber trosbekendelsen på en måde, så man, helt idiotsikkert, får fat i, at de har fået ”lidt” at drikke. Vi finder på mirakuløs vis de omtalte ”præster” på Store torv, som viser sig at være gadekirken. Efter en snak om gud, en frelselse og en kop varm kakao, kan vi endelig tage videre.
Jeg kender dem faktisk ikke
På vej mod et sted, vi kan bruge aftenen, falder jeg i snak med en af drengene. Han hedder Hjalte Thygesen. Jeg spørger ham lidt ind til, hvad han synes, alkohol kan både på en bytur men også helt generelt. Han fortæller, at han normalt er rigtig glad for at møde nye mennesker og snakke med en masse, men at alkohol hjælper ham rigtig fint på vej. Derefter siger han noget, der overrasker mig helt vildt: ”Jeg kender jo faktisk slet ikke de andre. Dem mødte jeg i dag, hjemme hos hende, der holdt forfest” Han virker som en helt naturlig del af gruppen, men faktisk kender han kun en af pigerne, som nu er taget hjem: ”Altså jeg har kendt hende der holdt forfest virkelig længe, og så spurgte hun, om jeg ville med i byen med nogle af hendes venner, og jeg var meget tæt på at sige nej, for jeg gjorde det samme i sommer, hvor jeg heller ikke kendte nogen, og der sad jeg helt akavet ovre i hjørnet” Men hvad er det så, der er så mirakuløst, at det kan overtale Hjalte til at tage med fremmede i byen? Ja, du har nok gættet det: ”hun spurgte, om vi skulle mødes inden, lave lidt mad og så drikke øl og sådan inden de andre kom, og det kunne jeg mærke, jeg var mere tryg ved – alkohol gør bare alt lige det nemmere” Hjalte er altså på vej mod LA Tequila bar takket være ideen om, at han kunne drikke sig lidt mod til, inden han skulle møde komplet fremmede mennesker. Jeg forstår ham.
Vi skal have shots først
Endelig er vi, hvor vi skal være. LA Tequila Bar. Jeg kan mærke, at det at skulle på dansegulvet virker meget langt væk uden alkohol i kroppen. Derfor handler jeg hurtigt, da en kvinde bag garderoben spørger: ”Vil i købe ti shots, så får i den ene garderobe gratis”. Vi slutter os til gruppen, Freja får øje på mig og siger ”Bare kom, du skal med på floor”. Så lyder det fra Hjalte ”Vi skal have shots først!”. Gud ske tak og lov. Shotsne bliver båret over til de andre fra gruppen, og der bliver sendt blikke, der indikerer, at nu er det nu. Selv får jeg hældt to ned. Nu har jeg det meget bedre. Selv efter blot to shots, kan jeg mærke, at jeg er lidt gladere, og nu tager jeg med på floor.
Et socialt hjælpemiddel
Da vi har været inde på baren i nogle timer, er det meget tydeligt. Folk har virkelig nemt ved at tale med hinanden. Ikke kun med deres venner men også med komplet fremmede. Et fantastisk eksempel er nede ved toiletterne. To høje fyre falder i snak over, at de næsten ikke kan være under det lave loft. De griner og giver highfives. Det virker så naturligt og så lykkeligt, når folk de møder hinanden og falder i snak. Det hele bliver bundet sammen af en, jeg slet ikke kender. Hjalte introducerer mig til en efterskolekammerat og fortæller om projektet. Han får spørgsmålet: ”Hvad er det, alkohol kan” og han svarer:
”Alkohol gør bare ting nemmere, når man skal møde mennesker”