Jens, Gustav og Halfdan spiller i et band sammen. De bruger hinanden til at improvisere og mærke følelsen i rummet så de kan skabe deres sange på ny, hver gang de spiller dem
Af Oliver Gohr
Forestil dig, at du går forbi det lokale øvested for bands rimelig regelmæssigt. Du har lagt mærke til tre gutter, og efterhånden kan du huske nogle af de sange, de spiller, mens du går forbi. Problemet er bare, at det, du husker, aldrig vil blive gentaget. Bandet Halfdan Stefansson Trio spiller nemlig i nuet og lader stemningen og sanserne bestemme, hvordan sangene bliver spillet fra gang til gang. Hvis de drak alkohol, ville det ødelægge den måde, de skaber musik på.
Genren binder bandet sammen
”Der sker bare et eller andet, når man spiller musik især med vores måde at spille på. Det føles bare vildt godt, når vi finder hinanden og alting lykkes”
Sådan beskriver trommeslager Jens Mosegaard, Guitarist Halfdan Stefansson og Bassist Gustav Karpgaard-Larsen den forløsning som bandet i fællesskab står for, når de igen har spillet et nummer fuldstændig forskelligt fra sidst de spillede det, og det igen er blevet til et stykke flot musik.
Bandet spiller på en helt speciel måde, som de faktisk ikke selv kan beskrive, til punkt og prikke, hvor de lytter til hinanden og i fællesskab skaber musikken ved at være til stede i musikken så meget som muligt. Ved hjælp af improvisation og tilstedeværelse spiller drengene ikke bare den samme sang. De skaber noget nyt sammen ved at bruge hinanden. På den måde kommer de tættere på hinanden, da ingen ville kunne gøre det uden de andre:
”Musikken opstår i fællesskabet. Vi kan ikke lave det her hver for sig. Vi kan blive bedre på hver vores instrument, men vi ville aldrig kunne lave det her uden hinanden. Vi bliver nødt til at være sammen for at spille sammen og blive gode sammen”
Sætningen er en, bandet bliver enige om, og det bekræfter bare, hvordan de her gutter har det med hinanden.
Mødes over musik – ikke over en øl
I mange tilfælde kan man høre om, at musik og alkohol går rigtig godt sammen. Både til fester men også når musikerne skal lave og spille musikken, kan alkohol blive nævnt som en partner. Men sådan er det ikke i Halfdan Stefansson Trio:
”Vi lukker jo øjnene, så vores andre sanser bliver skærpet, og vi kan være til stede i nuet. Hvis vi drikker og bliver berusede, kan vi slet ikke spille, som vi gør og kan ikke skabe noget flot. Det giver ikke mening”
Nogen bruger også alkoholen som udgangspunkt, når man skal være mere social, men bandet her er allerede så sammentømret, at det smitter af på musikken:
”Det er mega social musik. Det sociale og vores sammenhold afspejler sig i musikken, og det havde ikke lydt nær så godt, hvis ikke, vi kunne lide hinanden. Det vil alkohol ikke kunne kompensere for”