Selvom alkohol er en stor del af mange fællesskaber blandt unge danskere, har Jens valgt at tage en kold tyrker. Han havde fået nok af machokultur, scorefiksering og samtaler der havnede i glemmebogen. Men det kan til tider føles sårbart at være den eneste med en danskvand i hånden på et bedugget værtshus.
Skrevet af Katrine Dige Houmøller
Måske kender du følelsen af at komme til en fest pivhamrende ædru. En småakavet saltstangsstemning hærger i rummet, fordi bajerne stadig ligger gemt væk i bæreposer. Men så knappes de første brezeere op, og mens dine venner safter fra flaskerne, sidder du og nipper til din energidrik. Efter nogle timer ruller alkoholen raskt i årene på de andre. Stemningen bliver langt mere dristig. De andre bliver dus på kryds og tværs. Skaber samhørighed og fællesskaber over alkoholen. ”Kom nu! Skal du ikke drikke i aften?” bliver du spurgt. Du må smøre tykt på for at overbevise vennerne om, at det er bedst, du ikke drikker i aften. ”Eeej, kom nu. Ikke så kedelig.” Måske har du rygrad som en vingummi og tyr til alkoholen for at føle dig som en del af flokken. Måske er du standhaftig og står ved din beslutning om ikke at drikke. Sidstnævnte er tilfældet for Jens Højbøge Mosegaard, der stort set har boykottet alkoholen.
Alkohol som adgangsbillet til fællesskab
Størstedelen af unge danskere har erfaring med at drikke alkohol og har oplevet, hvordan spiritus udgør hovedingrediensen i en festlig aften. Når sprutten bliver et centralt element i en venskabsgruppe, bliver den samtidig en bærende aktivitet for sammenholdet i gruppen.
Derfor kan et nej til at drikke alkohol opfattes som et nej til at deltage i og bidrage til fællesskabet. Og et nej til fællesskabet kræver en forklaring. Sådan lyder det i tidsskriftet Stof om viden for rusmidler og samfund fra 2021.
Jens stiftede for første gang bekendtskab med alkohol på sin efterskole. Her var druk og fest elementer, der gik hånd i hånd, og kulturen fortsatte blandt Jens’ nye vennegruppe på gymnasiet. Her drak de alkohol hver eller hver anden uge.
”Det var på en eller anden måde bare en del af det at mødes, som der ikke blev sat spørgsmålstegn ved,” siger Jens.
Og at forklare, hvorfor vi drikker alkohol, kan være svært at sætte ord på. Forskningsleder ved VIA University College Vibeke Asmussen Frank kalder det en ”mainstream ungdomskultur”. Asmussen Frank har bl.a. forsket i unges alkoholforbrug.
”Vi kan godt spørge, hvorfor det er, der skal alkohol til, når vi holder fest, men man kan også spørge, hvorfor det ikke er, at man kan lave en festmiddag uden kød, hvilket også er rigtig svært i Danmark,” siger forskningsleder Asmussen Frank.
Jens’ slæng spillede musik sammen på gymnasiet, og her dannede alkohol en ramme, som de alle kunne forholde sig til. Samtidig kunne alkoholrusen dulme præstationsangsten og selvkritikken i den kreative proces. Filteret krakelerede langsomt, og stemningen blev mere løssluppen, for selvom gutterne jo egentlig var gode venner, hjalp alkoholen Jens til at slappe af i de andres selskab.
Til gymnasiefesterne var en høj promille også en inkarneret del af festen. Jens kunne se, hvordan de andre glædede sig til forfesterne og glædede sig til, at de skulle være fulde. Han ville gerne passe ind, så han tog del i fællesskabet ved at drikke alkohol. Og så var det jo også sjovt at være fuld.
Alkoholmængde som pikmåling
Men for Jens tenderede festlighederne ofte i en form for machofora, hvor vennerne målte sig med hinanden, for eksempel når det kom til, hvem der kunne drikke mest.
”Hvor meget man drikker, er jo sygt meget en pikmåling,” siger Jens.
Det var noget, der fyldte meget i hans bevidsthed, for selv kunne han ikke drikke særlig meget grundet sin statur. I gymnasietiden blev der set lidt ned på, at han ikke kunne drikke meget. Men når han tænker tilbage på det, synes han, det er for fjollet.
”Det er jo sådan et behov for at skulle vise sig. Men et enormt forfejlet behov, fordi man ikke har nogen kontrol over, hvor meget man kan drikke,” siger Jens.
Hvem har du et godt øje til?
Spiritussen gjorde Jens mere selvsikker, og han bekymrede sig mindre om sin fremtoning og udstråling. Det var især nødvendigt, når snakken faldt på, hvem vennerne havde et godt øje til. Hvis man ikke havde udset sig nogen, var det egentlig lidt underligt. Men Jens syntes ikke, det sagde ham det store at have uforpligtende og random one night stands, og det kunne godt få ham til at føle sig forkert.
”Ens seksualitet blev bundet op på, hvad der foregik til festerne. Og det, tror jeg også, gav mig endnu mere behov for at dulme nerverne,” siger Jens.
Jens var optaget af, hvad de andre tænkte om ham, og alkoholen blev derfor hans forsøg på at bidrage til en samtale og passe ind i en kultur, selvom han egentlig ikke kunne se sig selv i det. Spiritussen i årene gjorde det lettere at tale om kys og sex.
Dybe samtaler der havner i glemmebogen
Fordi der manglede et afslappet forum til de dybere samtaler uden for gymnasiet og uden alkohol, så blev snakken ofte taget på en rendesten udenfor bodegaen. Øllene gjorde, at Jens kunne smide hæmningerne og sænke paraderne, og han tænkte ikke længere over, hvordan hans tanker blev taget imod. Han fik ofte følelsen af, at han virkelig connectede med vedkommende, han delte historier med, og det var jo egentlig en nice følelse. Men det gav ham også en kunstig fornemmelse, for ofte forsvandt de dybere snakke på rendestenen i tømmermændene dagen derpå.
”Det er sygt ærgerligt, for det kan være helt sindssygt vigtigt med sådan en snak. Det er så ærgerligt, at det så nemt går i glemmebogen under påvirkningen af alkohol,” siger Jens.
What, kan man have det fedt uden at drikke?
Jens havde egentlig længe været fascineret af dem, der bare kunne være ligeglade med, hvad andre folk tænkte om dem. I løbet af gymnasiet vidste han bare ikke, hvordan han skulle slippe af med de bekymringer. For som han selv siger:
”Det der med at arbejde med sig selv… Hvad fanden var det lige for noget?”
Men på højskolen mødte Jens for første gang en gut, der aldrig drak alkohol. Alligevel tog den nye kammerat del i højskolefesterne og dansede til den lyse morgen. Dét inspirerede Jens til at skære ned på sit eget alkoholforbrug. Og overgangen til at skrotte alkoholen viste sig at være nem. På højskolen blev der nemlig ikke skævet til dem, der ikke drak, som der, af Jens’ opfattelse, blev gjort på gymnasiet. Nej, på højskolen herskede en festkultur, som ikke var bundet op på druk, men hvor det i højere grad handlede om at have det sjovt med hinanden.
”På højskolen blev jeg bevidst om, at alkohol var et redskab, jeg havde brugt til at have det nemmere i sociale sammenhænge, hvor der var nogle ting på spil, og hvor der herskede en præstationskultur. Og det ønskede jeg at gøre op med,” siger Jens.
Han droppede også alkoholen af helbredsmæssige årsager. Alkoholen og festerne gav ofte Jens emotionelle udsving med fysiske tømmermænd som kvalme og hovedpine. Ja, ganske almindelig tømmerbobs. Men på højskolen ville Jens gerne bruge sin tid konstruktivt, så at vågne med ondt i håret dagen derpå, fordi han havde været fuld til en fest, var for høj en pris at betale.
Jens erfarede hurtigt, at han sagtens kunne have det sjovt til en fest uden alkohol. Sjovere endda. Når han var ædru kunne holde sig vågen i længere tid, og hvis han havde lyst til at fyre moves på dansegulvet natten lang, kunne han sagtens gøre det uden døse ud af alkohol i løbet af natten.
Nu har Jens slet ikke et behov for at drikke alkohol i festlige sammenhænge. Han drikker blot en øl hist og her op til fire gange i løbet af et år.
Og netop det at kunne gå til sociale begivenheder uden at drikke alkohol er en ny trend blandt befolkningen, mener forskningsleder Asmussen Frank. Flere og flere abonnerer på begrebet sober curios. Her afholder man sig fra at drikke alkohol, men ikke af de traditionelle årsager, som blandt andet religion, men fordi man er nysgerrig på, hvordan livet er uden alkohol. Alligevel deltager man stadig i sociale samvær og fester.
Der er dog endnu ingen tal, der viser, hvor stor stigningen blandt hverken voksne eller unge danskere, der afholder sig fra at drikke, er.
Tendensen skyldes de seneste ti års større fokus på alkohols skadelige virkninger. Alligevel tror forskningsleder Asmussen Frank ikke på, at de unge holder helt op med at drikke alkohol.
Piv ædru på Roskilde
Som afslutning på Jens’ højskoleophold tog han med en flok højskolekammerater til Roskilde Festival. Og for første gang, ud af to tidligere besøg, drak Jens ikke alkohol.
Jens kunne nu overskue at tage til flere koncerter, og det gjorde, at han fik langt mere ud af musikken. Men at være ene ædru blandt fulde venner havde også sine bagdele.
”Jeg havde de der aftener, hvor jeg ikke vidste, hvad fuck jeg skulle gøre af mig selv. Min camp var et shitshow, fordi folk jo var stive,” siger Jens.
Han mener, at det kunne have hjulpet, hvis han havde nogen at alliere sig med. Nogen, der var ædru ligesom ham. Men fordi han længere drak øl med de andre eller deltog i beer bowling, følte han sig helt fremmedgjort.
”Det provokerer mig lidt at indrømme, hvor sårbart det er at skille sige ud,” siger Jens.
Én danskvand blandt mange øl
På samme måde kan Jens den dag i dag føle sig sårbar, når han sidder med sine venner på et værtshus, hvor han som den eneste nipper til sin danskvand, mens de andre tyr til øl. Her oplever han ofte, at folk spørger, hvorfor han ikke drikker alkohol. Mange stiller nysgerrige spørgsmål, som afføder gode samtaler. Men andre synes, det er mærkeligt og fremmed, at Jens afholder sig fra spiritussen. Og når netop en skepsis og fordømmende tone fylder rummet, synes Jens, det kan være belastende.
”Med min danskvand i hånden, er jeg den eneste, der skiller mig ud. Og det er altid nemmere, hvis man bare gør det samme som alle andre gør,” siger Jens.
Men han er også bevidst om, at det er prisen for at holde sig fra alkohol. Og trods skepsis er han slet ikke i tvivl om sin beslutning.
Jens hænger stadig ud med sine venner fra gymnasiet og fra højskolen. Nu mødes de ofte og spiller musik, laver mad, ser film, snakker eller ”whatever”, uden at der er alkohol på bordet.
